-Det handler om din jord.
Nu troede du måske at du skulle læse et blogindlæg om at dyrke blomster og hvordan man så gør det. Det skal du sådan set også, måske bare på en lidt anden måde end du forventede. Jeg håber at jeg kan overbevise dig om at læse videre, for det er faktisk ret vigtigt og bestemt ikke ligegyldigt hvis du vil dyrke blomster i spandevis.
Det skal nemlig handle om jord. Jord som giver liv. Jord er ikke bare jord.
Vil du gerne dyrke massevis af blomster? Så skal du først og fremmest dyrke din jord.
Sund og næringsrig jord, giver flere blomster. Det giver egentlig næsten sig selv, at planterne skal have nærings for at trives. Det er ligesom os. Vi har også brug for næring for at trives.
Sommerblomster er sultne.
Sommerblomster lever kun en sæson. I den sæson skal de virkelig præstrere. De skal blomstre i månedsvis og gerne rigtig mange blomster, derfor er det selvfølgelig vigtigt at du giver dem noget at leve af og det er i bund og grund hvad dette blogindlæg handler om.
Sådan dyrker du blomster i spandevis
Jorden er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til at dyrke blomster i vores haver. Det er i jorden, at planterne finder næring, vand og ilt, som er afgørende for deres vækst og trivsel. Derfor er det essentielt at have en sund og god jord, hvis man ønsker smukke og sunde blomster i sin have.
En god jord består af en blanding af sand, ler og organisk materiale såsom kompost. Denne blanding sikrer, at jorden har en passende struktur, så rødderne kan trække næring og vand til sig, samtidig med at der er tilstrækkelig luft til rødderne. Hvis jorden er for tæt og leret, kan rødderne ikke trække vejret, og planterne vil ikke trives, samtidig kan du risikere at vandet ligger sig på overfladen og din have vil blive oversvømmet i meget våde perioder, som vi især oplevede vinteren 2023/2024.
Omvendt kan en for sandet jord ikke holde på vand og næring, hvilket også kan være skadeligt for planterne, især i tørre perioder. Tørke er desværre også noget vi ser mere og mere i Danmark, især har foråret været tørt de sidste par år. Vejret er i det hele taget blevet mere ekstremt og det skal vi fortsat forbedre os på.
Det er altså rigtig godt givet ud, at forbedre din jord, så du er godt rustet mod både tørke og for meget vand. Det behøver slet ikke koste en formue og det er rigtig meget du selv kan gøre. Sådan her gør jeg og jeg høster heldigvis masser af smukke blomster, hvert eneste år.
Sådan dyrker jeg blomster i spandevis
For at sikre en god jord i min have, har jeg brugt flere år på at forbedre min jord med jordforbedring, bestående af varmebehandlet møg. Grunden til at jeg har valgt denne metode, er at jeg ikke selv har kunnet producere nok kompost, endnu, til at dække mit behov.
Jeg har også forsøgt mig med hestemøg fra en rideskole, dog måtte jeg sande at der fulgte rigtig meget ukrudt med og det vil jeg virkelig gerne være fri for.
Det varmebehandlede møg er perfekt i haven, da det ingen ukrudsfrø indeholder. Jeg har brugt det de sidste mange år, med stor tilfredshed. Jeg bruger det både efterår og forår, hvor jeg lægger et godt lag ud i staudebede, skærehave og køkkenhave.
De første par år, lagde jeg det ud i alle bede, for at forbedre min jord så hurtigt som muligt. Da jeg nu har gjort det i nogle år, behøver jeg ikke lægge på bedende hvert år, selvom jeg nu ofte gør det alligevel, for at slippe for det værste ukrudt, som et godt lag jordforbedring er med til at holde nede. Jordforbedringen giver planterne den nødvendige næring, samtidig med at det forbedrer jordens struktur og evne til at holde på vand.
Jeg bruger jordforbedring herfra:
Det er godkendt til økologisk dyrkning og jeg har altid været meget tilfreds. Det har en fin og blød struktur, hvis man kan sige det om jord.
Plant sommerblomster direkte i jordforbedring
Jeg har forsøgt mig med jordforbedring fra andre kendte mærker, desværre synes jeg ofte at det er alt for groft, med store stykker i. Det dur ikke til mig, da jeg også planter alle mine sommerblomster, direkte i jordforbedring i foråret- de elsker det krudt.
Hvert år får jeg netop mange spørgsmål omkring dette, da mange er bange for at det er for stækt til planterne. Det har jeg aldrig haft udfordingerne med og fordi jorden 'er så blød' er det ligesom at pakke de små planter ind i en dyne, hvilket jeg især nyder når jeg planter 'cool flowers' ud i mine bede allerede i marts måned, hvor frosten stadig rammer. Når du modtager din jordforbedring er den ofte rygende varm i midten af din bigbag, det skal selvfølgelig lige køle af inden du planter i det. Jeg plejer blot, at fylde min trillebør og lade den stå lidt.
Plant ikke Cosmos i jordforbedring
De eneste sommerblomster jeg ikke planter i jordforbedring er Cosmos / Stolt kavaler- den vil gerne have det lidt hårdt for at blomstre i massevis. Plant den i fuld sol og 'dårlig jord' og den vil give dig flere blomster end du orker at høste. Cosmos er virkelig gavmild, når den først kommer igang. Planter du den i næringsrig jord, vil du opleve, mest at få en masse bladvækst. Det er ikke så spændende når det er blomsterne vi er efter.
Pas på din jord.
Derudover er det vigtigt at undgå, at komprimere jorden ved fx at træde for meget rundt om planterne. Dette kan skade rødderne og forringe jordens evne til at optage vand og næring. Du kan selvfølgelig ikke helt undgå at træde rundt om dine planter eller på din jord, men forsøg at minimere det så meget som muligt og forsøg at indrette dig således at du nemt kan komme til dine planter uden at behøve at træde op i bedet, fx. ved hjælp af små trædesten eller stier gennem dine bede.
Lækkert møg.
Når møg komposteres, nedbrydes det organiske materiale langsomt af bakterier og svampe, hvilket frigiver næringsstoffer til jorden. Disse næringsstoffer er essentielle for planternes vækst og trivsel, og kan bidrage til at øge blomstringen og sundheden af dine blomster.
I tilgift til at tilføre næringsstoffer til jorden, kan komposteret møg også forbedre jordens struktur og evne til at holde på vand. Den organiske materiale i møget fungerer som en slags svamp, der kan absorbere og holde på vand, hvilket er vigtigt for planternes vækst og overlevelse.
Når du bruger frisk møg direkte fra dyret, som jordforbedring, er det vigtigt at lade det kompostere ordentligt, så det nedbrydes, og næringsstofferne frigives til jorden. Hvis du bruger frsik møg, så læg det gerne ud i efteråret, så det er delvist nedbrudt til foråret og du kan plante direkte i det.
Hvad er kompost
Kompost er et naturligt materiale, der dannes ved nedbrydning af organisk affald som fx køkkenaffald, haveaffald, blade, græsafklip og andet organisk materiale. Processen med at lave kompost kaldes kompostering, hvor mikroorganismer som bakterier, svampe og insekter nedbryder det organiske materiale og omdanner det til næringsrig jordkvalitet.
Under komposteringsprocessen nedbrydes det organiske materiale gradvist og frigiver næringsstoffer, som er essentielle for planternes vækst og trivsel.
Kompostering er en bæredygtig og miljøvenlig måde at genanvende organisk affald på, da det reducerer mængden af affald, der sendes til genbrugspladsen, samtidig med at det skaber en ny ressource i form af næringsrig kompost, der kan bruges til at forbedre jorden i din have.
Der findes forskellige metoder til at lave kompost, herunder traditionelle kompostbunker, kompostbeholdere, ormekompostering og meget mere. Jeg har selv blot en helt simpel tradiotionel kompost lavet af gamle paller og det fungere så godt.
Uanset hvilken metode du vælger, er kompost en fantastisk måde at holde dine ressourcer i egen have, forbedre din jord og spare turen til genbrugspladsen.
Unlad at kompostere ukrudtsplanter, der er gået i frø, da du risikere at sprede ukrudtet på ny i din have.
Leave the leaves, om bladkompost.
Bladkompost er en fantastisk og naturlig måde at forbedre jorden i din have på. Bladkompost er lavet af nedfaldne blade, som er en rig kilde til organisk materiale og næringsstoffer. Når blade komposterer, nedbrydes de langsomt af mikroorganismer og svampe, hvilket frigiver næringsstoffer til jorden og forbedrer dens struktur.
Bladkompost tilfører vigtige næringsstoffer, som er essentielle for planternes vækst og trivsel. Disse næringsstoffer hjælper planterne med at udvikle sig og blomstre, samtidig med at de styrker modstandskraft mod skadedyr og sygdomme.
Udover at tilføre næringsstoffer til jorden, kan bladkompost også forbedre jordens struktur og evne til at holde på vand. Den organiske materiale i bladene fungerer som en svamp, der kan absorbere og holde på vand, hvilket er særligt vigtigt i tørre perioder.
For at lave bladkompost, kan du samle nedfaldne blade i din have og lægge dem i en kompostbunke eller -beholder. Det anbefales at blande bladene med andre organiske materialer som græsafklip eller andet småt afklip fra haven, da dette vil hjælpe med at fremskynde nedbrydningsprocessen og skabe en mere næringsrig kompost. Du kan også hjælpe prossesen på vej, ved at køre plæneklipperen hen over baldende, så de bliver kørt i småstykker.
Så næste gang du rydder op i haven og samler nedfaldne blade, så tænk på at lave bladkompost. Det er en enkel, miljøvenlig og effektiv måde at forbedre jorden i din have på, samtidig med at du reducerer dit affald, slipper for turen på genbrugspladsen og skaber en sund nærende jord til dine blomster.
Dyrk din jord og skab grobund for masser af smukke blomster i din have. Jeg forstår at det er fristende at investere i alle de smukke stauder og blomsterfrø derude, men overvej også at investere i din jord, så vil du med garanti opleve et større blomsterflor i fremtiden.
Har du spørgsmål til jord, jordforbedring eller noget helt andet? Så stil dem endelig herunder.
Kærligst Theresa
Indlægget indeholder Affiliate links.
Commentaires